Tantramassage workshop 1

Tantramassage workshop, begyndere eller lidt øvede

Vi holder flere gange om året workshop for par og singler.
I behøver kun at være to og være enige om at I har lyst til at dele en dag sammen, i en afslappet og intim atmosfære.
Vi undersøger berøringens kvalitet og lærer at udføre en Tantramassage.

Workshoppen er for jer som er helt grønne eller som vil nyde intuitiv massage og dykke dybere i mulighederne. Også for jer som vil åbne en tidslomme med hinanden, væk fra hverdagens forstyrrelser, åbne jeres hjerter og krop til nærvær.

– At give og at modtage massage.
– At være undersøgende i forhold til at give og til at modtage, være aktiv eller passiv.
– Et ønske om at lære om berørings kvalitet, at være nærværende med det der er.
– Et ønske om fordybelse i sanselighed frem for hurtig sex orienteret projekt.
– En mulighed for inspiration både med massage, mulighed og anvendelse af redskab som sarong mm.
– En mulighed for at udforske hinandens køn, med tantriske øjne og berøringer (yoni og lingam massage).

Vi afsætter hele dagen, hvor der vil blive demonstreret både, hvordan en kvinde og en mand kan udnytte deres potentiale og krop til at massere deres partner.
Mænd og kvinder masserer ikke ens! Kvinder har som regel smidighed, måske langt hår, bryster, baller og måske endda deller, og alt kan bruges til at massere partneren.
En mand har styrke, fylde og ro.
Han skal ikke prøve at imitere massagen udført af en kvinde, men bruge sine egne fordele.
Vi kommer nærmere omkring det i workshoppen, hvor i vil blive guidet til at udnytte jeres egen fordele og styrker i en massage.

Workshoppen er for alle, så par af samme køn er også velkommen.

Til jer som ikke er et par:
Det er vigtigt, at I er trygge ved hinanden som partnere, hvis I ikke er i et forhold. Da massagen vil give mulighed for at udforske det at give og modtage og mulighed for at bytte “roller” midt i en massage, hvilket kan blive meget intimt.

Det er jer, der bestemmer, hvor I ønsker “fordybelsestid”. Har I af en eller anden årsag ikke lyst til at bytte, kan I bruge tid på at undersøge, hvordan triggerpunkter kan udløse energi, fordybe jer i intimmassagen eller lege med sarong.
I bestemmer selv jeres grad af nøgenhed, så i føler jer afslappet i det.

Vi vil ud over at demonstrere gå rundt blandt jer og inspirere, hjælpe til, der hvor I har brug for det eller er gået i stå.

Denne workshop er også en mulighed for at møde ligesindede, udveksle tanker, reflektere og afprøve sine blufærdighedsgrænser, da undervisningen for det meste foregår nøgen.
Der vil dog ikke være partnerbytte, medmindre nogle par, som kender hinanden, selv ønsker dette og aftaler det med underviserne.

Sex og massage med Lingam/Yoni er ikke en del af vores workshop.

Vi glæder os til igen at danne rammerne for en dag i sanselighed og den tantriske massages tegn. Én dag, hvor tiden går i stå, kroppen bliver brugt, blodet bruser i årene, cellerne synger, og hormonerne bliver frigivet.

Har I problemer med at finde en partner, hjælper vi gerne hvis vi kan.

Der vil være kaffe, the og vand hele dagen samt økologiske frugter.

Hvornår: Kommer snart

Sted: Østjylland

Pris 800,- kr. pr. person, par 1500,- kr.
Ved tilmelding betales et depositum på 400,- kr. pr. person.
Depositum bliver tilbage betalt ved framelding senest 14 dage før workshoppen.

Praktisk info:
Medbring FROKOST
Hvert par medbringer:
Liggeunderlag/Topmadras anbefaler minimum 200×140 cm.
Små håndklæder til at tørre hænder med.
Håndklæde.
Olie, beholder til olie med lille hul, så olien ikke løber ud, evt. med pumpe
Lille bakke el.lign. til at stille olien på.
Strømper, hjemmesko eller lign.
Sarong.
Mandelolie evt. tilsat kokosolie er en god neutral olie. Snak med din partner, om der er noget han/hun ikke kan tåle.

Alle kommer med et godt humør og et åbent hjerte.

Med kærlig hilsen
Flora, Tantrakunst og Jens, Tantra-Universet.

Tilmelding her:

Tlf til: 42479130 (Jens)

Andre siger:
“Har lige været på Tantramassage workshop niveau 1 med Jens og Flora. Hold da op en god oplevelse, jeg er stadig høj efter dagen i går. De to havde dannet en tryg ramme for øvelserne og med masser af nærvær, inspiration, faglighed og hygge så blev det bare en rigtig god dag. Vi var 6 par, nogle lidt øvede, andre helt uden erfaring – og alle fik vejledning og hjælp på en stille og rolig måde. Gode demonstrationer med masser af fif og forklaring undervejs, og så kunne vi selv øve os bagefter. Dejlig måde at lære nyt på.”

Er du nysgerrig så skriv eller ring.

ws@tantra-universet.dk
Tlf. el. SMS Jens, 42479130

Lukket for kommentarer.